Om WestWooly

Velkommen til WestWooly, et microfarveri beliggende i hjertet af Vestjylland 🧶

Rammerne omkring farveriet er min mands fødehjem, ejendommen Mølgaard, hvor vi er 5. generation på stedet. Tidligere var der dyrehold og markdrift på ejendommen. I dag driver naboen jorden og bygningerne bruges på anden vis, herunder til farveriet. Mit garn sælges primært på nettet, til strikkefestivals, eller fra min fysiske butik på samme adresse.

Naturen omkring ejendommen, tæt på vand, hav og med højt til himlen, er en stor del af inspirationen til farvevalget i farvebadene. Jeg har gennem flere år har stor interesse i strik og håndarbejde og begyndte siden at farve garn, da jeg savnede bestemte typer og kvaliteter.

Mit garn farves med syre- eller plantefarver under stor respekt for natur og miljø.
Med dette mener jeg, at at jeg er meget opmærksom på ikke at udlede kemikali
er eller farver i naturen. Da vi bor på landet er vi ikke tilknyttet et rensnings-anlæg og derfor har vi meget fokus på naturen omkring os. Syrefarverne jeg benytter, er alle er kobt i Danmark, er meget koncerterede produkter, primært Eurulana , købt ved anerkendte leverandører, og Øko-Tex godkendte. Farverne er ikke giftige og indeholder ikke syre, hvilket navnet måske kunne antyde. Derimod har farverne brug for en svag syre (eks. en svag opløsning af citronsyre eller eddikesyre i farvebadet) samt varme, for at kunne fixere farvetonerne på garnet. 

Farvebade til naturfarvning sker primært ved hjælp af de planter og plantedele, jeg har adgang i området omkring ejendommen eks birkeblade, lugtløs kamille, lyng, bregner m.v. Vand fra mine farvebade, både syre- og naturfarver, og fra forbehandling af garnet genbruges, da jeg ikke ønsker at sætte aftryk på miljøet. Få meter fra vores ejendom ligger en å, der løber ud i Ringkøbing fjord, der er kendt for de mange laks..

Efter farvning skylles alle garner i vand og uldsæbe for at udrense syren fra farvebadet samt evt farverester. .

Alle garner er indkøbt ved anerkendte leverandører i England, Italien eller ved avlere i Danmark og er fra dyr, der ikke har lidt skade under opvækst eller klipning og dermed er mit garn også garanteret mulesingfrit.

Mit ønske er at mine kunder, må få samme store glæde og fornøjelse med garnet, såvel under arbejdet som med det færdige resultat, som jeg har haft under forarbejdning af produktet 🧶

De bedste ønsker

Conny

microfarveri